Rejsebeskrivelse:
Fragmenter fra en busrundtur til Normandiet.
Foretaget fra d. 08/18-10-04 med Gislev Rejser.
____________________________________
Efter en halvkedelig sommer besluttede familierådet (fruen og mig) at der burde bevilges en ferie for at komme ud af det halvtriste humør. Valget faldt på en busrundtur til Normandiet med Gislev Rejser. Det er en tur vi før har haft under overvejelse, og mente at det lige var noget for os, hidtil har vi foretrukket storbyferie, men nu gider vi ikke trave rundt i en uge, nu vil vi transporteres, og det blev vi, ca. 3800 km. kørte vi i bus. Det blev ikke helt så mageligt som ventet, men oplevelserne var rigeligt strabadserne værd, første stop var i Venlo som ligger i Holland, der overnattede vi en enkelt nat, hvor det lykkedes os at sove for længe, vækkeuret strejkede, så vi måtte spise morgenmad i bussen på vej derfra til Bruxelles hvor vi gjorde stop, så vi kunne spadsere lidt rundt på Grand Place........
...hvor vi blev vidne til noget der nærmest må betegnes som bunkebryllup, det væltede ind på rådhuset med brudepar af forskellig observans. Grunden til dette fremmøde er at i Belgien skal man vies på rådhuset, derefter tager man til kirken eller hvad man nu bruger for at få ægteskabet velsignet. Nedenfor ser man nogle af de flotte brudepar, og ikke mindst de elegante ekvipager nogle af dem ankom i....
Dørvogteren på rådhuset i Bruxelles.
Man mister hurtigt interessen for brudepar når sådan et køretøj kommer rullende, selv om indhøldet var særdeles nydeligt.
"Manneken Pis"...
... skulle vi selvfølgelig også se, den var klædt i samme tøj som en flok halvgamle, småfede herrer der var klædt ud som cykelryttere, og under megen råben, skrigen og brug af en irriterende fløjte, fjollede rundt i byen på deres rullende juletræer. Det var forøvrigt her jeg opdagede at belgisk øl er næsten lige så dyrt i Belgien som det er i Danmark, hvis det da ikke var fordi den forretning vi frekventerede lå på et turiststrøg, man har jo før hørt om turistpriser.
"Manneken Pis"
*
Der var også andre festlige indslag i gadebilledet.
Rejsen fortsatte mod Waterloo, hvor Napoleon ifølge vores chauffør fik smæk af Wellington, fordi han havde ondt i rø..., fået for lidt vin og ikke havde opfundet gummistøvler. Slagmarken var særdeles sumpet og det menes at være en medvirkende årsag til Napoleons nederlag.
Ved Waterloo er opført en udsigtshøj til minde om slaget imellem Napoleon og Wellington, det er en tur på 240 trin for at nå toppen. Det er en drøj tur for ældre folk med dårlige kondital, men det var pinslerne værd, der er en meget fin udsigt over den gamle slagmark, og man har etableret en oversigt over hærenes opstilling, det er selvfølgelig umuligt at forestille sig hvordan det har været, men alligevel fornemmer man historien, det var et interessant besøg.
Der var ikke afsat så meget tid til opholdet, og da det var frokostpause måtte vi skynde os ned for at få lidt næring til organismen, det mente vi at kunne få på en nærliggende café, men det var nær gået galt, vi satte os indendøre og bestilte hver et glas øl og en ostesandwich. Øllet kom ret hurtigt på bordet ( forøvrigt noget dejligt øl som jeg ikke husker navnet på ), men flække to baquettes og lægge lidt ost indeni, kunne ikke klares på under 25 min. trods gentagne rykkere, så da de endelig kom på bordet måtte vi tage dem i hånden og spise dem på vej til bussen, der nu kørte os frem til to overnatninger i Rouen...
I Rouen blev der truffet en vigtig beslutning
... ikke flere kirker ...
fruen var stort set enig.
Vi kørte nogle rundture med udgangspunkt i Rouen, vi så bl.a. en gammel vikingeborg (der findes en del minder om vikingerne i Normandiet), jeg husker ikke byens navn, men der er en stor kirke som jeg ikke så. Videre til Trouville hvor der indtages en tiltrængt frokost, fruen fik løgsuppe. og undertegnede tog en gang fiskesuppe, begge dele behørigt fulgt på vej af en velsmagende "Affligem", et belgisk bryg som ingen behøver at skamme sig over, men ikke så god som en "Leffe" eller "Chimay Bleu". Vi blev kørt rundt på blomsterkysten, bl.a så vi den meget populære ferieby Étretat....
Stranden i Étretat
.... inden vi landede i Bayeux på et decideret møghotel, værelset var der ikke noget i vejen med, men føden og betjeningen lod en del tilbage at ønske, men det tog ikke glæden fra de oplevelser vi havde medens vi boede der, vi så bl.a. Bayeux-tapeterne, en tusind år gammel sag som især fruen var meget begejstret for.
Der blev besøgt en del museer på turen, der er ikke en flække på kysten hvor der ikke er noget at mindes, desværre er der gået souvenier i det, og det er underligt at se det amerikanske flag vaje overalt på kysten, især når man tænker på det lidt kølige forhold Frankrig har til USA, men det er lokalbefolkningen tilsyneladende ligeglade med, eller også skyldes det at det er 60 år siden invasionen blev sat iværk, og man derfor regner med en del amerikanske turistdollars. Vi besøgte også den lille by Sainte-Mére-Eglise, hvor amerikanske faldskærmstropper ved et uheld landede på torvet, og en af faldskærmssoldaterne blev fanget af kirketårnet, han hang der under tysk beskydning i fire timer, men overlevede ved at spille død da han blev ramt i venstre fod. Det virker lidt plat med sådan en plasticdukke hængende på kirken, men manden det drejer sig om har været på stedet og sagt god for det, så det må vel være i orden.
Det var herfra vi besøgte invasionskysten, og så det afsnit der blev betegnet Omaha Beach, hvor amerikanske soldater foretog en landgang, man tror næsten ikke det er muligt når man står på toppen og ser ned, det er en både høj og stejl klint...
"Pointe du Hoc"

Ovenfor klinten ser man idag rester af tyskernes kanonlavetter, og hele området er revet op af granatnedslag fra de allierede, så det har bestemt heller ikke været sjovt at være tysker på Pointe du Hoc.

En meget flot og velpasset kirkegård med 9386 amerikanske soldatergrave i jord som er købt af USA,
Mont St. Michel
Vi besøgte også den fantastiske klosterø der ligger som en havets pyramide ud for kysten, og som er helt afsondret ved højvande, Desværre var det halvkedeligt vejr, men vi besteg alligevel de mange trappetrin for at komme op til klosteret på toppen, vi så hvad der var at se og begav os nedad igen, da vi var kommet et stykke ned, blev vi brødflove, og fik hver en halvbagt omelet og et stort krus øl. Det er muligt at gå ud til øen, men der bør være en stedkendt guide med, da der findes områder med kviksand.
Så går det videre mod St. Malo, hvor vi også har to overnatninger, på et hotel med fine værelser og fin betjening. Det var en helt utrolig oplevelse at være i den by, mest på grund af tidevandet, det er mærkeligt at man kl. 14.00 kan gå på fint brolagte veje til de små øer ud for kysten, og få timer efter ligger vejene under flere meter vand, op til ca 14 m. når det går rigtig voldsomt til det fænomen blev fulgt med stor interesse af næsten alle rejsedeltagere, og da vi var på en tur hvor man ikke skulle besøge Jersey, havde vi god tid til at udforske området, og nåede at besøge tre øer. Tidevandet kommer meget hurtigt, og den første aften så vi en flok tyske turister på en af øerne der måtte smide fodtøjet for komme i land, og på øerne advares mod at forsøge at nå i land hvis man overraskes. Vi kunne se at der ved højvande var stationeret redningskøretøjer og en gummibåd ved en rampe ned til stranden.
Det var de mest behagelige dage på hele ferien, når vi ikke gloede på vand og udforskede øer, sad vi på en café og fyldte os med Cappucino, sjovt øl og andre gode sager.

Efter St.Malo går turen til Reims, hvor der skulle beses en kirke, men jeg så den ikke, jeg stod udenfor og funderede over at der i de fattige katolske lande findes en kirke på størrelse med Odense Domkirke i enhver flække.
Efter Reims kørte vi udenfor programmet til en lille by som jeg ikke husker navnet på, men som alligevel er brændt ind i min hukommelse, for der opdagede jeg at man kunne købe "Leffe" for noget der ligner en femmer stykket, så jeg indkøbte straks en seksstykspak af både den lyse og den mørke til at tage med hjem, en pakke lyse blev skyllet ned undervejs. Det var også der vi spiste frokost på en bænk i rådhushaven, vi havde købt mad i et supermarked ( der hvor jeg opdagede øllet ) og skulle spise det et eller andet sted. Det var billigere (og hurtigere) end at gå på restaurant, og hvad der er billigt er godt.
Efter veloverstået frokost, kører vi igennem Ardennerne på vej mod Aachen hvor vi skal overnatte inden rejsen op igennem Tyskland.
Vi har selvfølgelig været flere steder end her beskrevet, bl.a. Honfleur ved Seinens udmunding, med en meget flot havn og skiferbeklædte ejendomme, Cancale med østers- og muslingebanker, Arromance med resterne af den kolossale Mulberry Harbour hvor de allierede landsatte deres materiel, og et fantastisk museum med bl. a. en skalamodel af Mulberry Harbour, og sidst men ikke mindst havde vi da også en overnatning i Paris, med et lille uheld på vejen, hvor en motorcyklist prøvede at smutte imellem en bil og vores bus.
Det resulterede i et knækket spejl på motorcyklen, og mere end en times forsinkelse for os da motorcyklisten insisterede på at få politi på sagen, men vi nåede da at komme op på Montmartre med Metroen hvor vi spiste rigtig løgsuppe med et par "Leffe" til, og pandekager der ikke var stænket med" Gran Marnier" men nærmest sejlede i det. Efter vi havde set lyset blive tændt i Paris gik vi lidt op ad "Strassen", og fandt en café hvor vi kunne sidde og se på trafikken. Derefter med Metroen tilbage til hotellet for at være friske til næste dags strabadser.
Fik jeg fortalt at vores dygtige og meget behagelige guide Birthe, (som vi havde mødt på en tur til Paris) trakterede med Dr. Nielsen, Gl. Dansk og store mængder af kaffe og chokolade både med og uden cognac, til moderate priser.
Fik jeg også fortalt at vores chauffør Keld overholdt hastighedsgrænserne, og næsten også køre-hviletidsbestemmelsen, så vi fik en rolig og behagelig rejse.