Fakta om Eg:
Stilk-Eg optræder blandet med andre løvtræer på næringsrig og veldrænet, kalkrig bund. Den er udbredt noget længere mod
øst end Vinter-Eg, men når til gengæld ikke så langt mod nord og vest som denne

Egens medicinske betydning:
Så vidt jeg kan se har Egeknop ingen medicinsk betydning, der er derfor ingen grund til at drikke kryddersnaps på Egeknop, bortset fra lysten

Sådan kan Egeknopsnaps fremstilles:

Quercussnaps
1
I foråret er det tiden at hente Egeknopper, de skal trække i Svendborg Snaps i 14 dage eller længere og filtreres gennem et kaffefilter
Fortyndes efter smag ca. 1:6
Kilde: ?

Indsamling af knopper fra Egetræer bør gøres med nænsomhed da det jo går ud over en lille gren med blade til det følgende år, så saml fra mange grene

2
Til en flaske vodka skal der bruges ca. 100 knopper som trækker i 4-6 måneder eller mere Filtreres gennem et kaffefilter og den er drikkeklar, vinder
dog ved lagring i længere tid
Smagen er sødlig og lidt speciel, den har en dejlig varm Mahognyfarve
som ikke falmer med tiden
Kilde: ?

3
Gå en tur i skoven, før Egen springer ud
Pluk ca. 130 Egeknopper til en flaske vodka
Skal trække i mindst 3 mdr.
Kilde: ?

4
Bark skåret omkring kyndelmisse skal trække 1 år i Svendborg Snaps og derefter bør
essensen lagre i 4 - 5 år, før den fortyndes
Resultatet bliver da himmelsk, en meget fin mørkebrun snaps med en fyldig,
rund og blød smag med en tydelig whiskybaggrund
Kilde: Preben Liffgren Jørgensen

5
Egeblade med galler trækker ca. 1 måned i Svendborg Snaps
Filtreres gennem et kaffefilter
Fortyndes efter smag ca. 1:6
Kilde: Preben Liffgren Jørgensen
6
Af grove egespåner kan man lave den fineste whisky, ved at dække egespånerne med Svendborg Snaps i 3 1/2 år
Det skal være MEGET grove spåner (træstykker), jeg har prøvet med drejespåner men det gav ikke helt det jeg
havde forestillet mig. Tænk på at når man laver whisky, trækker alkoholen på egefade,
her hælder man egetræet i alkoholen
Kilde: Preben Liffgren Jørgensen
7
Ca. 50-60 Egeknopper til 1/2 flaske vodka eller Brøndums Snaps
Trækker mindst 3 mdr.
Filtreres og evt. sødes
Kilde: Annie Birch
"Fattigmandscognac"
Sent på foråret: Bark fra friske kviste kan anvendes
Frugten Agern anvendes når kernen er mørkebrun